Det at spille udgør ikke nogen egentlig sundhedsrisiko. Det er en fritidsaktivitet, som bare er mere interaktiv end at læse en bog eller se fjernsyn. Da det involverer brugen af synet, anbefaler vi generelt, at spillerne følger retningslinjerne i det følgende:

Det at spille videospil er ikke en fysisk afhængighed. Børn spiller, fordi de kan lide det – og nogen kan lide det bedre end andre. Mens de spiller et videospil, kan de være så opslugt, at de ikke bemærker, hvad der foregår omkring dem, men det samme gør sig gældende, når de ser film eller fjernsyn.

Der er yderligere oplysninger om "afhængighed" under Mark Griffiths og Mark Davies: "Does video game addiction exist?"

Der er ingen beviser for, at det at spille voldelige videospil på langt sigt eller permanent øger aggressivitet eller voldelighed. Forskningen af, hvorvidt videospil opmuntrer til vold, fokuserer primært på korttidseffekter, og resultaterne stemmer ikke overens. Overhold dog aldersmærkningen for at sikre, at dit barn ikke spiller spil, der anses for at være for voldelige.

Der er yderligere oplysninger på
- Raymond Boyle og Matthew Hibberd, “Review of Research on the Impact of Violent Computer Games on Young People” Stirling Media Research Institute, March 2005
- Simon Egenfeldt-Nielsen and Jonas Heide Smith,“Playing With Fire? How do computer games affect the player? ” Report for The Media Council for Children and Young People, September 2003
- Freedman (Jonathan L.), “Evaluating the Research on Violent Video Games”, Department of Psychology, University of Toronto.

Nej. Omfattende undersøgelser har vist, at det at spille videospil ikke kan medføre epilepsi. Et meget lille antal mennesker, som i forvejen lider af fotosensitiv epilepsi, opdager imidlertid, at de har denne sygdom, når de spiller videospil, men det kunne ligeså godt være sket, mens de ser fjernsyn, er på diskotek eller udsættes for flimrende lys gennem trækroner.